Søgemaskine
menu close

Teamet hos Totem

pracownicy totemu zdjęcie grupowe

Teknologi og innovative løsninger er kun redskaber i hånden på dem, som gør dette her muligt. Der står mennesker bag hver eneste bog, som trykkes på Totem.

Vores team består af en gruppe specialister, som på alle etaper – fra registrering af bestillinger over forberedelse af materialer til produktion, tryk og indbinding, og endelig spedition og logistik – sørger for at levere kunden et produkt i højeste kvalitet. Vores virksomhed er et samlingssted for folk, som elsker branchen – lige fra det team, som tilbyder direkte støtte til kunderne til medarbejdere i produktionen samt ledelsen af de enkelte afdelinger.

 

Vi tror på, at det giver bedre resultater, når man samarbejder som et team. Vi arbejder i fællesskab, og vi arbejder på vores udvikling som et team – vi er overbevist om, at det er muligt at få succes ved hjælp af uddannelse og livslang læring, men også gensidig hjælp.

Vi satser på et mangeårigt samarbejde – vores virksomhed har eksisteret i 28 år, og blandt vores medarbejdere har vi folk, som har været her i 25 år!

 

Nedenfor præsenterer vi de medarbejdere, som direkte eller indirekte arbejder med vores kunder.

Vores medarbejdere

Maciej Krzyżański
Salgsafdelingen
Maciej Krzyżański
Repræsentant i Danmark

Ham, der åbnede det danske marked for Totem og senere for sig selv, forelskede sig i Danmark ved første øjekast og flyttede endelig til Viborg i 2022.
Dedikeret til at tilfredsstille sine kunder og nå ud til dem, der ikke er blevet opdaget endnu. Brænder for bordtennis, ultraløb og musik. Som god vin bliver bedre med alderen, har han forfinet sin sans for talent.

Elżbieta Białasik
Salgsafdelingen
Elżbieta Białasik
Kunderådgiver

Har arbejdet over 15 år hos Totem. Inkarnationen af mildhed og venlighed, men det sker, at hun vækker en indre løvinde i sig. I sin fritid arbejder hun i sin have eller kryber ind under et tæppe med en bog og et glas god vin. Og så træner hun i fitnesscenteret.

Tomasz Chudy
Produktion
Tomasz Chudy
Chef for Trykkeriet

Tidligere aktiv musiker (i en rockgruppe), i dag spiller han godnatsange for børnene på guitar eller klaver. Han har fået sin søn engageret i computerspil og spillekonsoler. Han konstruerer løbende sit "smarte hjem", han kan også lodde og udføre grundlæggende programmering. For at slippe af med stress, træner han karate med sin søn. Han håber på et sort bælte :)

Adrian Gatzke
Salgsafdelingen
Adrian Gatzke
Kontorchef i Afdelingen for Kundeservice

Står for priskalkulationer og enkle svar på kundernes sværeste spørgsmål. Har stor erfaring med trykkeribranchen, en oase af ro, arbejdsnarkoman. Far til to børn, som han tilbringer hvert et ledigt øjeblik sammen med. For at slappe af træner han sine overarme.

Marta Głogowska
Salgsafdelingen
Marta Głogowska
Kunderådgiver

Altid smilende, elsker sport - primært fitnesscenter og cykling. Elsker alle dyr, særligt hunde. Hendes yndlingsserie (film og bog) er Harry Potter, som hun har elsket fra første læste bog. Hun slapper af med yoga og god engelsk te. Hun elsker at rejse samt små og store ture.

Mateusz Hełminiak
Salgsafdelingen
Mateusz Hełminiak
Regionschef

Der er ingen, som nogen sinde har set ham ked af det. Han er ikke bange for nogen form for professionel udfordring. Er vild med motorcykler og ved absolut alt om biler. En forbilledlig far, som tilbringer sin tid aktivt sammen med børnene - på cykel, spadsereture eller i svømmehallen. Han er totalt fikseret på sit hus, som han hele tiden udbygger, dekorerer og forbedrer.

Marta Kaczmarek
Salgsafdelingen
Marta Kaczmarek
Kunderådgiver

Lad hende ikke komme ud af balance ;)
Hun er entusiastisk i sin kamp for et godt helbred og godt selvværd. Når hun ikke er til træning, i fitnesscenteret eller svømmehallen, spadserer hun med sine venner og sin lille hund (hun er vild med hunde).

Tomasz Kalczyński
Produktion
Tomasz Kalczyński
Chef for Produktionslinjen

Indædt fan af biler med motoren placeret bagerst i køretøjet. En mand med hænderne skruet rigtigt på - han har ikke brug for håndværkere; derhjemme reparerer han og istandsætter alting selv. Han slapper af ved at køre på cykel, og når der er mulighed for det danser han, for musik og dans er hans store kærlighed.

Dorota Komorowska
Personale og finans
Dorota Komorowska
Specialist i afregning og salg

Fin og delikat, altid glimrende påklædt. Hun er vild med god og sund mad. Hun slapper af ved at køre på cykel og se en god film, særligt med et psykologisk aspekt. Hendes største kærlighed og passion er dog datteren, som hun bruger al sin fritid sammen med.

Magdalena Nadzieja
Salgsafdelingen
Magdalena Nadzieja
Kunderådgiver

Med hende er der altid fuld fart på. På arbejdet løser hun alle spørgsmål med et smil. Hun kan lide, når alt bliver lavet sådan, at kvaliteten er tydelig - og i dette spørgsmål går hun ikke på kompromis. Hendes sans for detaljer og følelse for æstetik stammer sikkert fra kombinationen af en uddannelse indenfor musik og teknik. Privat spiller hun klaver samt kører på rulleskøjter og cykel.

Lucyna Olszewska
Logistik
Lucyna Olszewska
Vicechef for logistik

En ren fredfyldthed, men vi fraråder at gøre hende vred ;) Hun elsker bøger. Nogle gange har hun bare lyst til at give slip på alt og tage til sine elskede Bieszczadybjerge. Hun er interesseret i historie, særligt det 20. århundrede. Hun hører blues og rock med stort engagement, kan lide actionfilm, dokumentarer og historiske film, og også instruktøren Quentin Tarantino.

Marek Omasta
Produktion
Marek Omasta
Produktionsdirektør

En positiv livsindstilling og samtidig realist. Han hævder, at der ikke er vanskelige opgaver, kun udfordringer :) Udenfor arbejdstiden har han fundet lykken som mand og far til to små banditter.
Han er altid fyldt med energi og arbejdslyst, han kan ikke udstå inaktivitet. Han tilbringer fritiden med aktiviteter - sammen med børnene eller ved havearbejde.

Jakub Pluciński
Teknologi
Jakub Pluciński
Chef for teknologisk afdeling

En person med et stort hjerte, uforbederlig biografgænger, entusiastisk løber, som helst æder nogle kilometer klokken 5 om morgenen, endnu inden dagens arbejde er begyndt. Fritiden tilbringer han med sine nærmeste - ved at spille brætspil, kort eller ser serier sammen. Bruger tid på at dyrke gamle venskaber. Han siger selv, at han bedst kan lide mennesker.

Magdalena Rejnowska
Personale og finans
Magdalena Rejnowska
Direktør for økonomiafdelingen og personalepolitik

En pragmatisk og analytisk personlighed, som handler beslutsomt, og man kan roligt sige, at hvis der er noget Djævlen ikke selv kan klare, så sætter han Magda på opgaven ;) hun kan organisere alt. Tidligere deltog hun i sprint på konkurrenceniveau og arbejdede som fitnessinstruktør - modtager af guldmedaljer som Polensmester. I dag slapper hun af med dans og er ledsaget af hunde og heste, som hun elsker over alt i verden.

bartosz rejnowski
Ledelsen
Salgsafdelingen
Bartosz Rejnowski
Salgsdirektør

Medlem af Direktionen. Har kommandoen over Kundeservice og de regionale chefer.
Et omvandrende polygrafisk leksikon. Kan lide at snakke og kan fortælle usædvanlige historier, engageret lystfisker, som tilbringer hvert et ledigt øjeblik med fiskestangen, både hjemme i Polen og udenfor landets grænser.

Jakub Rejnowski
Salgsafdelingen
Jakub Rejnowski
Regionschef

En sympatisk og skikkelig mand, men samtidig konkret og med gammeldags værdier. Han gemmer sig for verdens larm på landet, hvor han kan lide at spadsere i skoven og på engene, nogle gange arbejder han i huset og haven. Efter en lang arbejdsdag får han ro ved at læse godnateventyr for børnene.

Michał Rejnowski
Ledelsen
Michał Rejnowski
Formanden for Direktionen

En af virksomhedens grundlæggere. Elsker ny teknologi, uforanderlig i den måde, hvorpå han altid lever op til de aktuelle trends. Han elsker slik, men det kan overhovedet ikke ses på ham, for hvert et ledigt øjeblik bruges på at løbe, og mens han løber, hører han podcasts. Han anser det som en stor succes, at han gennemførte Tokyo-maraton i 2023. Og der er ikke så mange, der ved, at han er en fremragende tegner.

Michał Stasiak
Center for forskning&udvikling
Michał Stasiak
Chef for Forsknings- og Udviklingscenteret

Den rigtige person på det rigtige sted - åben for nye udfordringer, udviser stædighed i sin stræben efter at nå målet, særdeles nysgerrig. Selskabelig - måske er det derfor, han godt kan lide holdsport - basketball og volleyball. Han slapper af med at arbejde i værkstedet og sætte hjemmet i stand, nogle gange renoverer han gamle møbler. Han kan lide at rejse, gode film, bliver tændt på alle teknologiske nyskabelser.

Joanna Wiśniewska
Salgsafdelingen
Joanna Wiśniewska
Kunderådgiver

Engageret sanger (har sunget i kor siden hun var barn), biografgænger og kattemor. Hendes største passion og kærlighed er alle former for musik - fra gregoriansk sang over Bach, Beatles til larmende progressiv musik. For at berolige sjælen og bevare sin elasticitet dyrker hun yoga.

Marcin Wojciechowki
Salgsafdelingen
Marcin Wojciechowski
Kunderådgiver

Sportsfan - primært NBA-ligaen Spiller regelmæssigt basketball og tennis, kan lide at rejse.
En stolt mand og far til lille Zośka, som han er fuldstændig forgabt i. Udstyret med en fin ironi, som giver en specifik humoristisk sans. Elsker at drikke god kaffe.

Michał Wojciechowski
Teknologi
Michał Wojciechowski
Afdelingschef Prepress

Den medarbejder, som har været her længst. Han kalder sig selv en svoren indadvendt og doven perfektionist. Han slapper bedst af, når han går rundt i bjergene med familien, til dagligt stresser han af med cykelture, altid med fotografiapparatet, for han kan lide at knipse landskaber. For at holde ligevægten er han dybt engageret i computerspil.

Jarosław Zamiara
Ledelsen
Jarosław Zamiara
Medlem af Direktionen

Medstifter af virksomheden. Tilbringer dagligt over tyve kilometer på lange traveture. For helbredets skyld løber han også i skoven, når han har et ledigt øjeblik. Han hører avantgarde musik og tager rundt til de mindste koncerter, som afholdes rundt omkring i verden. I sin ungdom drømte han om at blive cirkusartist. Han er bloddonor og fuldbyrder sine drømme ved at være far til to sønner.

Joanna Zielińska
Marketing
Joanna Zielińska
Marketingchef

Optimist. I sin fritid læser hun, ser serier og hører audiobøger. Hun samler på illustrerede bøger og fylder sin lejlighed med gamle besjælede ting. Elsker markeder med gamle ting, loppemarkeder og second hand. Slapper af med at male i en gruppe med andre amatører i det lokale kulturhus. Kan lide god rødvin.

Der er ikke fundet nogen elementer for de angivne kriterier
Prøv at søge i henhold til andre parametre.
Hvad vil du gerne tale om?
  • Jeg arbejder på et forlag, vi leder efter et trykkeri, vi kan arbejde sammen med
  • Jeg er selvudgiver, jeg vil gerne lave en priskalkulation
  • Jeg har brug for et godt råd
  • Andet
Når du sender en besked, bekræfter du, at du accepterer vores Persondatapolitik.